
Sundby idrætspark har altid været en frygtet arena at spille i – men hvis man leder efter Amagers essens er dette øens kulturelle epicenter (på godt og ondt)
: Fragmenter fra Amager
Sundby idrætspark har altid været en frygtet arena at spille i – men hvis man leder efter Amagers essens er dette øens kulturelle epicenter (på godt og ondt)
Tingvej 2018. Tingvej er nok en af de veje, der har ændret sig mest de sidste 30 år. Gammelt slum, sociale boligbyggerier, tommer, bordeller, grønthandlere, dyrehandlere, værtshuse, frisører, musikbutikkerr, computerbutikker, kinesergrill, arabisk pizzaria, kiosk, supermarkeder, biograf, banker, caféer, børneinstitutioner, skoler – og denne vej er ikke længere end et øjeblik…
Gad vide hvor mange stamkunder der overlevede coronakrisen eller om de gule værtshuse overlevede – hvor sidder alkoholikerne nu og pimper, eller er de blevet oplyste og ædrulige skæbner, jeg tvivler. Et andet værtshus i nærheden skrev i vinduet “Lukke pga. corona – vi tager ansvar” – måske de skulle være ansvarlige og lade være med at skænke øl til alkoholikere kl 8 om morgenen…
Der er ikke meget af lorteøens storhedstid tilbage – men få steder dukker der lidt rester op – her bag ved metroen i Kastrup, efteråret 2018
Dette er et billede fra Lybækgade, fra baggård side – på tagen sidder en antenne, og denne antenne er passé. Ligesom skortstenene på Amagers skylinen, var antennerne lige så – skylinen forandrer sig på Amager som skyerne på himlen…
Der har nu i uger været lukket på Cafe Sundet – måske var det dét? Men det var nu et fint sted, med fint personale – og vel 100 år gammelt – men i takt med at alkoholikerne i kvarteret forsvinder, forsvinder værtshusene også…
Nogle gange forsvinder tingene af sig selv – denne bænk står ved Kløvermarksvej, opslugt. Der må engang havde været mennesker her, for ellers ville ingen bænk være – måske trætte mennesker på vej hjem fra B&W i tidernes morgen.
I 80erne var Amager slum, slum og skrald – jorden var dækket af ukrudt og skrald, og mellem hvert hus var en tomb med skrald, skidt og skrald, og skrald og skidt og.. I dag er der et lille hjørne ved Frankrigsgade kollegiet hvor der stadig er et lille åbent sår, som blotter 80ernes Amager..