Når jeg dør – Jeg skal skydes voldsomt ud gennem slusens brusende skød – og forsvinde i Øresunds mørkegrønne dyb.

slusen

Hvorfor skal det være så kedeligt at dø?

Når jeg dør, skal jeg brændes på kajen ved Københavns havn – måske på trapperne ved Den Sorte Diamant. Jeg skal rulles ind i hvide bomuldsklæder som en mumie på vej til fest. Jeg skal ligge på et bål af gyldent mahogni og klædes af – af varme bløde flammer – og lotus blomster i smukke farver skal dale ned fra himlen. Med et elegant los skal jeg kyles i kanalen og drive med strømmen venstre om Amager, vugge mellem kajakroere og blinkende hornfisk. Jeg skal skydes voldsomt ud gennem slusens brusende skød – og forsvinde i Øresunds mørkegrønne dyb.

NEJ!

Exit Urbanplan og dødstunnellen…

underground

Som barn i 80erne lærte jeg frygten at kende i undergrunden – her stank af gammelt pis, flød med brugte kondomer og blodige kanyler – og mens lyset blinkede elektrisk i resterne af neonrørenes knasende glasskår, kunne man bogstavligt talt lege Jorden er giftig. 80erne lever stadig hér som taget ud af en mørk scene fra Christiane F: wir kindern…

Der ligger stadig en latent frygt i min krop; en kold rislen ned af ryggen og sanser i højeste alarm, når jeg går igennem sådan en undergang. Men her lever fantasien, det er en helt anden verden, skærsilden, labyrinten, eventyret – kampen mod døden; her er du alene – LØB!

 

 

Amagerstuen…

 

IMG_4220Her er historien samlet – oppe i loftet – fra enden til anden er fragmenter fra amager. Men dem der fortæller mest er stamkunderne.

Her er historierne fra tidernes morgen, om strygejern med kul i, filmeffekter uden digitale tiltag og historien om manden som tog benene på nakken, sprang fra hæren i 40erne og blev ansat i et cirkus i en motorcykeldødsdrome…

Jeg spurgte – hvad lå her før? – “en købmand”. Om få år ligger her en fancy café – men nu kender i lidt af historien…

Nis Rømmelmann kaldte den for mange år siden – Amagerstuen er sat til salg…

Amagerstuen lukker og slukker den 24/2 -2017

En død niche…

rødegaard

Denne lille gang som forbinder Lyongade og Rødegaard er nu lukket af med en grim mørk port – for det er meget vigtigt at lukke gården, så ungdommen og beboerne er fri for de væmmelige naboer, som også har lukket sig inde bag store mørke porte på en anden side af gaden – jeg undres.

I denne gård lå ungdomsklubben Rødekro – og denne gård var fyldt med fantasi og en smuk lille rosenhave, nu er gården nyrenoveret og tromlet ned – Mio Mi Mio er begravet i skyggen af det fældede klatretræ…

Denne niche, denne lille gang er forresten (er ret sikker) den mest benyttede flugtrute for røvere, da de før i tiden, da posthuset lå i Lyongade gang på gang røvede det…og forsvandt mellem Lyongade og Rødegaard.

 

Show Buttons
Hide Buttons