Hvorfor skal det være så kedeligt at dø?
Når jeg dør, skal jeg brændes på kajen ved Københavns havn – måske på trapperne ved Den Sorte Diamant. Jeg skal rulles ind i hvide bomuldsklæder som en mumie på vej til fest. Jeg skal ligge på et bål af gyldent mahogni og klædes af – af varme bløde flammer – og lotus blomster i smukke farver skal dale ned fra himlen. Med et elegant los skal jeg kyles i kanalen og drive med strømmen venstre om Amager, vugge mellem kajakroere og blinkende hornfisk. Jeg skal skydes voldsomt ud gennem slusens brusende skød – og forsvinde i Øresunds mørkegrønne dyb.
NEJ!