
Denne lille gang som forbinder Lyongade og Rødegaard er nu lukket af med en grim mørk port – for det er meget vigtigt at lukke gården, så ungdommen og beboerne er fri for de væmmelige naboer, som også har lukket sig inde bag store mørke porte på en anden side af gaden – jeg undres.
I denne gård lå ungdomsklubben Rødekro – og denne gård var fyldt med fantasi og en smuk lille rosenhave, nu er gården nyrenoveret og tromlet ned – Mio Mi Mio er begravet i skyggen af det fældede klatretræ…
Denne niche, denne lille gang er forresten (er ret sikker) den mest benyttede flugtrute for røvere, da de før i tiden, da posthuset lå i Lyongade gang på gang røvede det…og forsvandt mellem Lyongade og Rødegaard.