Man kan ikke komme uden om Rifbjerg…

 

Hvorfor er Klaus Rifbjerg så vigtig? Jo, han er ærkeamagerkaner og genstand for kilometer af kulturviden om Amager. Jeg vil ikke skrive så meget om Rifbjerg, ej heller om Amagerdigte – vil hellere lige komme med et lille uddrag fra Rifbjergs kronik ” På den rigtige side af broerne” i Politiken, 1990.

-“Hvilke fik mig til at tænke for hundredesyttende gang hvad det er med den ø! Jeg ved udmærket, at Turell har sit Vangede, og at Månen altid skinner over Bella Bio i det Bjarne Reuterske univers, og at det er barndomslandet, der binder os sammen. Alligevel bliver jeg nødt til at bede om afstand mellem parrene, for Amager er og bliver noget andet, noget større, noget mere sammensat, noget eventyrligt, som de andre distrikter ikke kan hamle op med“.

ExAmagerstrand, ExKilometerbro

 

De slidte rester af træværket som stille er ved at forsvinde ved den gamle Amagerstrand – sandet er ved at blive overtaget af græs og anden vegetation. Dette billede er ved enden af Italiensvej, hvor den tidligere sagnomspundende Kilometerbro lå, i forlængelse af spildevandsudløbet for enden af Italiensvej..

Og som Rifbjerg smukt skriver i starten af  digtet Kilometerbroen –” Selv for enden af Kilometerbroen (der næppe var tohundrede meter lang) selv helt derude. Så langt man kunne komme. Var det ikke muligt at undvige fornemmelsen af alle de ting og sager som strømmede indefra affaldet kloakvandet. De tusin ristes land og helt uundgåeligt for enden af vejen ned til stranden, hospitalet. Og man vidste jo, hvad der skete der, hvad de skar af, hvad der blev pustet ud og pudset ud, vredet harket snottet sivet, alle disse bind lommeklude tamponer vatpinde gazeruller al udklemning af pus og plaskende fostervand […]” (STRANDEN, 1976)

Show Buttons
Hide Buttons